1950
LINCOLN
CLUB COUPE

Sommeren 2007 gik jeg og overvejede, om jeg skulle anskaffe

mig en klassisk US bil. Jeg har haft nogle stykker gennem tiderne,

primært fra 50'erne og 60'erne. Både europæiske og amerikanske

iøvrigt. Efterhånden var min interesse gået "lidt tilbage i tiden", dvs.

jeg ville egentlig helst finde et køretøj fra slut 40'erne, eller måske

fra allerførst i 50'erne. Jeg søgte rundt på nettet og fandt egentlig

ikke noget der var specielt spændende, men pludselig dukkede en

1950 Lincoln Club Coupe op. En såkaldt "Baby-Lincoln" var det,

hvilket vil sige at den stort set er identisk med Mercury fra samme år,

dog med en noget længere front. De større Lincoln modeller hedder

Cosmopolitan. Teknisk set er de identiske. Motoren er en 337 cui.

flathead V8 på 152 hk. Gearkassen er en 4 trins GM Hydramatic.

Efter at have set adskillige fotos, besluttede jeg mig for at prøve

at få denne vogn hentet til DK. Jeg var dog noget i tvivl om hvordan

jeg skulle få den hentet. Jeg var bestemt ikke meget for at sende

hele betalingen derover, og så bare håbe på at bilen engang kom retur.

Og gennem tiden havde jeg også hørt diverse skrækhistorier, i hvert

fald fra mindst et firma herhjemme, som importerer biler.

Jeg kom i tanker om Dream-Machines, for ved et tilfælde var jeg

forbi deres stand på Fredericia veterandbilmesse på et tidligere

tidspunkt, og var derfor klar over at Dan selv var fra USA.

Jeg tog derefter kontakt til firmaet, og fik en fin snak om hvordan

det rent praktisk bliver gjort. Jeg overlod derefter arbejdet til

Dream-Machines, som sørgede for både transport til havnen i USA,

samt transporten til DK, og alt som omhandlede betaling, kontakt

til den amerikanske sælger osv.

Jeg blev løbende opdateret, både via email og telefon, og som

aftalt kom bilen til DK i januar 2008. Alt forløb fuldstændigt som

aftalt, både med tidspunkter og priser mm. Og en formiddag midt

i januar, kunne jeg så afhente bilen på Århus havn. Den var i fin

stand, som på billederne. Jeg havde godt nok været en smule nervøs,

for billeder er jo taknemmelige.

Jeg kan kun give de bedste anbefalinger til Dream-Machines for

denne opgave! Alt forløb lige efter bogen.

BACK