Hej!
Hvorfor lige en Buick Riviera??? Det spørgsmål er der rigtig mange mennesker, der har spurgt mig om de sidste MANGE år! Og ja, hvorfor?
Lad os gå tilbage til dengang hvor jeg var en ung knægt på Yamaha knallert, dengang i starten af 90’erne… det var her jeg så den ”live” for første gang, en Buick Riviera, ”Batman” modellen som den hurtig blev døbt. Jeg havde jo selvfølgelig set masser af billeder (det er ikk’ det samme! ) af denne lidt specielle bil og havde da også set en på Herning custom show engang i 80’erne, men da jeg stod der ved bilen (en ’72 model) den sommer dag, vidste jeg med det samme at jeg en dag ville eje en magen til… dog skulle min være en ´71 model…
Årene gik og jeg fik mit kørekort og var egentlig klar til at gå ud og købe min første USA-bil, men sådan gik det ikk’ (jeg sku’ lige igennem perioden med små hurtige japser biler, en Mazda rx3, meget sjælden, og herefter en Toyota coupe…man var jo kun 18…) der gik 3 år og trangen til USA-bil blev simpelthen for stor, jeg måtte ha’ en.
Fat i den ”Blå” og der sad jeg så uge efter uge og nærlæste avisen, med det formål at finde en ’64-’66 Skylark 2 dr. Ht. Hvilket egentlig ikke var helt nemt. Jeg fik mig dog en ’64 Skylark i fornuftig stand…
Siden da har jeg b. la. haft en Torino og en Blazer.
( Riviera’en var dog stadig ikke glemt! )
Sommeren 2003: jeg finder ud af at jeg hellere må en tur til Californien, for at finde mig en Buick Riviera fra 1971.
jeg sælger min Chevrolet Blazer dagen før jeg skal af sted.
Jeg havde selvfølgelig visse krav til bilen, det skulle være en årg. ´71 og den sku’ være i rigtig god stand, og sidst men ikke mindst; den skulle være original!
Jeg undersøgte selvfølgelig markedet og mailede med forskellige folk der havde deres biler til salg over nettet, inden jeg tog derover.
Efter 27 dage, havde jeg kørt 8000 km. Set på 9 forskellige Riviera’er og stadig ikke fundet den rigtige, surt!
Der var kun 3 dage til jeg sku’ hjem, da jeg fandt en der lød interessant, jeg ringede til manden der ejede den og han overbeviste mig om at dette var bilen! Der var bare lige det minus, at han boede i Oregon og jeg var på det tidspunkt i San Francisco, men pyt, jeg kørte op til manden, en tur på et par dage.
Da jeg så bilen var jeg solgt med det samme, men det var bilen ikke, for ejeren ville ikke sælge til hvem som helst, han havde jo ejet den fra ny, dog tøede han op, da jeg hev noget af mit læse stof frem ( 3 bøger omkring Buick Riviera ) og fortalte at jeg kom fra Danmark og at jeg sku’ ha den bil med hjem…
Hjemme i Danmark ringede jeg til Dan og fortalte lidt om mit eventyr og at bilen stadig stod i Oregon. Vi snakkede vel et par timer den aften og blev enige om, at vi hellere måtte få den her til Danmark. Der gik dog et ½ års tid og en del kommunikation mellem Dan og jeg, inden min bil endelig stod på havnen i Århus. Det var dagen før påske. Jeg må indrømme, at jeg ikke sov helt ok. natten før den kom; var bilen nu som jeg huskede den???
Ja Det Var Den!!!
Jeg har kørt i bilen næsten hver dag hele sommeren og det er en fryd hver gang jeg kører i den. Jeg har vel kørt omkring 7500 km. i den, b. la. til en masse træf og lign. Hvor jeg også har haft tid til at snakke med Dan og hans kone, så står du og overvejer at få en ordentlig bil hjem fra USA, så kan jeg kun sige:
Do it! Og få Dan til at hjælpe dig, han er seriøs.
Mvh. René Bertelsen
Lykkelig ejer af ´71 Buick Riviera
www.sitecenter.dk/bigblock
