1965 CADILLAC
CONVERTIBLE

Tønder, d. 11. marts 2008

Fra drengedrøm til virkelighed.

Drømmen om gamle biler startede allerede som barn. Mine bedsteforældre havde en nabo, som renoverede en Ford A helt fra bunden. Hver gang jeg var pa ferie fulgte jeg nøje med i renoveringen.

Årene gik og jeg blev voksen og drengedrømmen om de gamle biler vendte tilbage. Efter et år på div. amerikanerbiltræf var det sikkert at det skulle være en stor flyder. Der var megen snak frem og tilbage om det skulle være en 50'er eller 60'er model. Bilen skulle være i god og kørbar stand. Efter megen surfen på nettet endte vi ved DREAM MACHINES. Det gode rygte om Dan var ogsa medvirkende til at vi kontaktede Dan. Vi havde set os varm pa en 65'er Cadillac convertible. Dan foreslog at vi skulle komme hjem til ham, hvor vi så skulle gennemgå de 50 billeder, som han havde taget af bilen. Det var et godt møde, hvor div. fejl og mangler blev nævnt. Bilen var nyserviseret med nye støddampere, bremser og bremsevæske samt renoveret gearkasse. Et par nye dele var med i prisen. Nu var det kun at tage beslutningen og efter en god nats søvn var sagen klar. Dan blev ringet op og fik at vide at han skulle få bilen hjem. Han forsikrede at hvis bilen ikke var som forventet gik handlen tilbage - og vi ville være lige gode venner alligevel. Bilen skulle nu pakkes i container og sejles til Århus.

Nu kom ventetiden, som føltes lang. Man ville jo gerne have bilen hjem. Aftalen lød sidst i februar, og ganske som lovet ringede Dan sidst i februar. Containeren var ankommet til Århus og bilen skulle hentes. Så fredag d. 29. februar kørte vi hjemmefra kl. 5.30 med målet Århus havn. Det var en stor oplevelse at åbne containeren og endelig se bilen. Alt var som lovet ang. stand og udseende - sa smilet var stort hos hele familien.

Om Dan og DREAM MACHINES kan vi kun give ros om god og seriøs behandling. Alle aftaler blev overholdt og vi kan kun anbefale at handle med Dan.

Nu venter vi kun på solskinsvejret - så vi kan komme ud og cruise.

De varmeste hilsner fra

Fam. Clausen i Tønder

BACK